Efterfødselsyoga

Til efterfødselsyoga genoptrænes hele kroppen på en harmonisk måde. Med fysiske øvelser, åndedrætsøvelser eller afspænding på daglig basis får du overskud og energi, som du kan give videre til dit barn og dine omgivelser.

Der blev desværre ikke fundet nogen hold eller kategorier

Om undervisningen

Yogaøvelser - der er tilrettelagt til efter fødslen - støtter og styrker særligt ryg, skuldre, mave og bækkenbund, som har været belastet under graviditeten og fødslen. Gennem yoga genoptrænes hele kroppen på en harmonisk måde. Med fysiske øvelser, åndedrætsøvelser eller afspænding på daglig basis får du overskud og energi, som du kan give videre til dit barn og dine omgivelser.

Du er velkommen på vores efterfødselshold med eller uden dit barn.

Hold i efterfødselsyoga

Med et nyfødt barn, som kræver din opmærksomhed, bliver dette kursus også en erfaring og oplevelse af at være fokuseret på dig selv og samtidig være sammen med dit barn.
Det er meget forskelligt, hvornår man starter på et yogahold efter fødslen. Nogle kommer allerede en uge efter fødslen. Andre er flere måneder om at komme. Hvis man har fået kejsersnit, skal man vente 6 uger for at være sikker på, at såret er helet.
Kurset er på 2½ lektion hver gang. Efter de fysiske øvelser laver vi en åndedrætsøvelse, der hedder psykisk åndedræt. Den hjælper også børnene til at falde til ro, så vi plejer at få en god, fredelig yoga nidra-dybdeafspænding til sidst.

Børnene vænner sig efterhånden til at være med på yogaholdet, og så er det lettere at lave yoga. Nogle gange keder de sig lidt og gider ikke ligge og kigge op i loftet. Så ofte har underviseren Mette et par børn siddende på skødet. Når børnene kan se, hvad der sker, er det meget sjovere. Så det er faktisk rigtig hyggeligt.

Praktisk information

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset til og med 3. mødegang. Hvis du ikke kan komme til den gratis prøvelektion, så er det muligt at prøve 1 af de første tre gange på kurset for 180 kr., og hvis du vil fortsætte, betaler du resten efter klassen.

Niveau

Der kræves ingen forkundskaber, både begyndere og fortsættere er velkomne!

Du får rabat, når du går på flere kurser

Mange går på flere kurser under samme graviditet. Vi giver 100 kr. rabat på det følgende kursus.

 

Har du gået til gravidyoga på skolen

... og fødte du inden dit hold var slut, -så kan du tage de sidste gange på efterfødselshold.