Satsang

- med Swami Janakananda

Satsang betyder "Samtaler om yoga og meditation"

Stil spørgsmål, eller bare lyt med, når grundlæggeren af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole Swami Janakananda fortæller om den tantriske yoga og meditation. Aftenen indeholder samtaler om yoga og meditation og afsluttes med en vejledt meditation.

Satsang med Swami Janakananda under planlægning

Man kan reservere billet pr email ([email protected]), telefon (33 34 35 36) eller tilmelde dig her på hjemmesiden.

Der blev desværre ikke fundet nogen hold eller kategorier

Den mystiske oplevelse forbliver den samme fra kultur til kultur, fra tidsalder til tidsalder overalt på jorden. Den er baseret på søgen, på metoder og på ægte erfaring.” 

- Swami Janakananda

„Bag ved megen yogafilosofi, bag megen okkult snak, bag megen dommedagsdyrkelse og sekterisme ligger ofte et desperat ønske om at være et andet sted end der hvor man er, at hurtigst muligt komme hen til noget andet end det forhåndenværende. Man taler om det ‘åndelige’, man taler om det ‘hinsides’, men hvor bliver man selv af, hvor finder man ro?” 

- Swami Janakananda

Swami Janakananda afholder også af og til et 3-ugers meditationskursus i København. Der er dog ikke planlagt noget kursus i 2023.

Swami Janakananda grundlagde Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i København i 1970 og leder skolens yoga– og meditationslæreruddannelse. Hans arbejde har stærkt påvirket brugen af yoga og meditation i Nordeuropa og han er internationalt efterspurgt som meditationslærer, foredragsholder og forfatter. Han bor ved Håå internationale Retreat Center i Småland, hvor han bl.a. underviser i Kriya Yoga og andre avancerede tantriske meditationer.

Læs mere om Swami Janakananda og hans artikler i ‘læsesalen’ her på webben f.eks.: Harmoni mellem opleveren og det oplevede – om den tantriske meditation Antar Mauna (Indre Stilhed) – og om dens forfædre og søskende. En perle af en meditation – på én gang den mest grundlæggende og avancerede. Den indledes med metoder som gør dig selvstændig i forhold til påvirkninger – såvel indre som ydre.

Om Sadhana – om cykler i helbredelse og indlæring og om at holde tavshed under indvielsen i Kriya Yoga.