Weekendkursus med Meditation og Yoga trin 1

Lørdag kl. 9.30 - 12.45 samt 14 - 16.30
Søndag kl. 9.30 - 12.30 samt 14 - 16.30


Yogastillinger
Enkle øvelser, der frigør spændinger i muskler og led. Dynamiske øvelser, der styrker ryg og balance. Du vil også blive introduceret til de klassiske dybtvirkende stillinger som skulderstand, hovedstand osv.

Åndedrætsøvelser

Igennem åndedrættet afspejles din sindstilstand, hvorvidt du fx er rolig, nervøs, klar eller ophidset.
Praktiserer du åndedrætsøvelser regelmæssigt styrkes dit nervesystem, blodtrykket normaliseres og sindet bliver roligt, og kommunikationen imellem de to hjernehalvdele forbedres.

Yoga Nidra
Enkle og mere avancerede afspændings-teknikker, såsom Yoga Nidra, en meditativ dybdeafspænding, som bringer dig i kontakt med dig selv og skaber indre ro. Dit sind og dine sanser får en hvile, som søvnen kun sjældent giver.

Energiens Kilde
I denne meditation arbejder vi aktivt med kroppens energistrømme, frigør spændinger og øger energiniveauet. 
Under meditationen vil hjernen befinde sig i den afspændte alfa-tilstand.Giver du dig tid til at sidde en stund med meditationen, kommer du derfor ind i en dyb ro, som påvirker dig resten af dagen.

Indre Stilhed
Denne meditation træner opmærksomheden, så du bliver mere tilstede her og nu. Du lærer at acceptere forstyrrelser og tanker. Sindet bliver stille og kan derefter bruges mere kreativt.
Kernen i Indre Stilhed er en transformerende oplevelse af stilheden, hvorfra du opøver evnen til at hvile i dig selv.

Swami Bháwaná Murti
stiftede første gang bekendtskab med Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i 1973.
Efter en årrække med ”on and off” yoga besluttede han sig for at deltage på meditationskurset ”Antar Mauna” i 1979. Dette inspirerede ham så meget, at han flyttede ind i Ashrammen i København.
Efter et 3-måneders retreat i Sverige i 1980 startede han herefter sin yogalæreruddannelse, samtidigt med at han blev boende et par år mere i Ashrammen på Håå Retreatcenter.
Efter at have været tilknyttet flere af skolens afdelinger rundt omkring i Norden, startede han ”Yogaskolen i Esbjerg”. I 2015 lod han sig indvie i Swami-ordenen ”Saraswati” af Swami Janakananda Saraswati.

Læs mere om regler for Rabat og Nedsat betaling

Undervisningssted

Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
Købmagergade 65
1150 København K
Lokale 3

Praktisk information

Hold nr:
24561
Første møde:
28.09.24 kl. 09:30
Sidste møde:
29.09.24 kl. 09:30
Mødegange:
2
Lektioner:
14

Pris

Fuld Pris
DKK 800,00
Pensionist
DKK 700,00
Ledige
DKK 700,00
Studerende
DKK 700,00
  • Lørdag 28.09.24 kl. 09:30 - 16:30

    Sted: Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
    Købmagergade 65

    Lokale: Lokale 3

  • Søndag 29.09.24 kl. 09:30 - 16:30

    Sted: Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
    Købmagergade 65

    Lokale: Lokale 3

Swami Bhawana Murit Lærerfoto

Swami Bhawana Murti Saraswati

Yogalærer