Håå Retreat Center
Håå Retreat Center, Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Sydsverige kan meget vel være det sted hvor du for første gang i dit liv oplever autentisk yoga og den dybe effekt det kan have. Vores lærere har alle lang erfaring med yoga og med at undervise.
Kursuscentret drives af de yogalærere, aspiranter og andre som vælger at bo der. Her afholder vi vores yogalærerseminarier og andre yoga- og meditationsretreats. Lærere fra vores søsterskoler kommer også regelmæssigt og underviser i Håå og hjælper med at drive centeret.
Håå Retreat Center er også en ashram, et 'yogaværksted'; et beskyttet, kreativt og inspirerende miljø, et sted du kan bo og arbejde i en kortere eller længere periode af dit liv, mens du laver yoga og meditation i fællesskab eller alene - og hvis du ønsker, kan du blive trænet til at blive yoga- og meditationslærer gennem at deltage i vores yogalæreruddannelse.
Vores mål er at tilbyde en undervisning, der er baseret på personlig erfaring, fri for forudfattede meninger, og som samtidig er solidt forankret i yogatraditionen.
I 1970 grundlagde Swami Janakananda den første Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i København. I 1972 grundlagde han Haa Retreat Center. Kursuscentret er en selvejende institution/fond (stiftelse i Sverige), fri for kommercielle, politiske eller religiøse interesser.
Læs mere: