Gravidyoga

På kurset i Yoga for gravide forbereder du krop og sind til fødslen. Du opnår større velvære under graviditeten, både for dig selv og for barnet du venter.

Du lærer en effektiv metode til at håndtere smerte og får vejledning i, hvordan du kan bruge yogaen før, under og efter fødslen.

Der blev desværre ikke fundet nogen hold.

Undervisningen

Kurserne i gravidyoga indeholder både fysiske yogastillinger, åndedrætsøvelser og dybdeafspændingen Yoga Nidra. Du lærer en effektiv metode til at håndtere smerte og får vejledning i, hvordan du kan bruge yogaen før, under og efter fødslen.

Yoga under graviditet og fødsel

Graviditet og fødsel er en periode fuld af omstilling. Din kropsbevidsthed, følsomhed og intuition udvikles, så du oplever graviditeten og fødslen klarere og får god kontakt med barnet.

Har du specielle graviditetsgener, kan yogalæreren anbefale bestemte øvelser, men hvis du laver gravidyoga regelmæssigt, forebygges generne effektivt. Derfor er det godt at starte så tidligt som muligt i graviditeten, men uanset hvor langt du er henne, kan du have glæde af yogaen.

De fysiske øvelser får kroppen, og dermed også sindet, til at give slip på spændinger - på en blid og sikker måde. Derved frigøres energi, hele kroppen styrkes og bliver mere smidig.

Åndedrætsøvelserne giver ro og koncentration. Det vil du også opleve under fødslen, hvor yogaens åndedræt virker dybere og giver mere energi end almindelige fødselsåndedræt. Nogle af åndedrætsøvelserne kan også virke smertelindrende.

Under dybdeafspændingen ligger du helt stille og følge instruktioner, der udløser afspænding i krop og sind. Du lærer den afspændte tilstand at kende, hvilket også er en hjælp til at håndtere smerte.

Samværet med de andre gravide på kurset, det at udveksle erfaringer, oplevelser, forventninger, er også en del af den psykiske forberedelse og gør at mange unødige bekymringer undgås.

Praktisk info om Gravid hold

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset til og med 3. mødegang. Hvis du ikke kan komme til den gratis prøvelektion, så er det muligt at prøve 1 af de første tre gange på kurset for 180 kr., og hvis du vil fortsætte, betaler du resten efter klassen.

Niveau

Der kræves ingen forkundskaber, både begyndere og fortsættere er velkomne!

Hvornår begynder kurset?

Du kan deltage på vores kurser under hele graviditeten. Det er godt at starte tidligt, så kroppen bliver stærkere, og man får færre gener. Du lærer et særligt åndedræt som virker godt mod kvalme. I de første måneder af graviditeten kan man også deltage på vores andre kurser i yoga og meditation.

Alle kurser

Du får rabat, når du går på flere kurser

Mange går på flere kurser under samme graviditet. Vi giver 100 kr. rabat på det følgende kursus.

Kristin Header Lille

"At være fortrolig med sin krop, dens reaktioner og forandringer, dens energier og signaler er en stor hjælp for den gravide, fødende og barslende kvinde. Jeg har ofte oplevet, at kvinder, der har lavet gravidyoga og har lært at lytte til kroppen, nemmere accepterer ve-smerterne. De kan bedre udnytte kroppens egne muligheder til at lette fødselsforløbet, og de er i det hele taget mere aktive og åbne. Yoga kan desuden varmt anbefales under graviditeten, hvor kroppen gennemgår så stor forandring. Kvinden både styrker og giver kroppen den ro og hvile, der er påkrævet. Min oplevelse er også, at man på yogakurserne for gravide ikke fastlægger fødselsforløbet og anvendelsen af teknikker og dermed blokerer for det, der er rigtigt i situationen, men forbereder kvinden gennem en række teknikker, som hun så under fødslen frit kan anvende efter individuelt behov, og som det passer til netop hendes fødselsforløb"

- Jordemoder Signe Fog-Møller, Herlev Amtssygehus: