Nada Yoga Weekendkursus

Lydens frigørende kraft - en weekend med lyd-yoga, sang og musik

For begyndere og fortsættere

På kurset vil vi udforske brugen af lyd i forbindelse med yoga og meditation i mange afskygninger.

Mærk den frigørende effekt det har at åbne op, slippe hæmninger og sætte stemmen fri. Det handler ikke om at synge skønsang, men om at indleve og hengive sig til stemmens kraft. Når stemmen er åben og afspændt rammes tonerne ubesværet.

Se aktuelle kurser hér, eller læs mere nedenfor. 

  • Kursus
  • Holdnr
  • Startdato
  • Underviser
  • Sted

Kursus

Holdnr

Startdato

Underviser

Sted

Brugen af lyd har en generel afspændende og harmoniserende virkning og er dermed helende for både krop og sind. I løbet af kurset vil stress og uro stille og roligt slippe og du vil kunne synke ind i en dyb hvilen i dig selv. Samtidig vil du også kunne mærke hvordan du med lyd-yoga kan åbne op for en finere følsomhed overfor energi og dybere tilstande i meditation og afspænding.

På kurset vil vi bruge en bred vifte af teknikker. Vi vil bl.a. chante OM, synge Kirtan og lytte til de indre lyde. Ud over metoder der arbejder med lyd vil kurset også indeholde: lette fysiske yogaøvelser, åndedrætsøvelser, dybdeafspændingen Yoga Nidra, meditation samt stemmetræning og stemme frigørende øvelser

At chante OM vil sige, at synge lyden OM med en dyb tone på en hel udånding.

Kirtan er sangmeditation hvor vi synger lette indiske mantra-sange. Ved at gentage den samme tekst og melodi-linje igen og igen, lærer du hurtigt sangen og kan dermed uden anstrengelse hengive dig og nærmest lade sangen flyde igennem dig.

At lytte til de indre lyde er en meditation hvor man ved at lukkede ører lytter til lyde der kommer indefra. Læs mere om meditation på de indre lyde her: https://www.yoga.dk/laesesalen/nada-yoga/

Læs om regler for Rabat og Nedsat betaling her.

Du kan hér læse mere om undervisen på holdet, Carsten Caroc.

Carsten Crone Caroc Portrait

Carsten Caroc

Yoga og Meditationslærer siden 1998

Carsten er født og opvokset på Københavns vestegn. Lige siden han i 1998 deltog på 3-måneders retreatet i Håå, har yoga og meditation været de vigtigste ledestjerner i hans liv. 

Carstens tilgang til yoga er åben og udogmatisk. Han er drevet af en grundlæggende nysgerrighed og dyb interesse for hvordan yoga og meditation kan berige både hans eget og andres liv og anser det at undervise i yoga som en kunstart. Med sine mere end 20 års undervisningserfaring skaber han en varm og rummelig atmosfære, hvor han præcist og nænsomt leder deltagerne ind i yogaens mulighedsrum for fordybelse og selverkendelse. 

Til dagligt bor Carsten med sin kone og deres to døtre på Nørrebro i København. Han deler sit arbejdsliv mellem yoga- og meditationsundervisning og kunstneriske arbejde – han er nemlig også billedkunstner, uddannet fra Kunstakademiet i København. I sit arbejde som billedkunstner kombinere han sin passion for yoga og meditation med abstrakt maleri. Det kan du se mere om på hans hjemmeside: https://cronecaroc.com/ Carsten bruger også sit kunstneriske talent som grafisk designer hos Skandinavisk Yoga og Meditationsskole.